Engang for længe siden, i en verden hvor dyr kunne tale og magi var en del af hverdagen, levede en trædukke ved navn Pinocchio. Han var skabt af en tryllekunstner, der havde givet ham liv ved hjælp af magi. Pinocchio var glad og livlig, og han elskede at udforske verden omkring sig.
En dag mødte han en ræv, der så ud til at være venlig. Ræven fortalte Pinocchio, at han kendte en magisk skov, hvor alle drømme kunne gå i opfyldelse. Pinocchio blev så begejstret over ideen om at få sine drømme opfyldt, at han fulgte ræven ind i skoven.
Men det var en fælde. Ræven var ikke venlig, og skoven var ikke magisk. Det var et sted fyldt med farer, og ræven havde planer om at sælge Pinocchio til en ond heks, der var kendt for at bruge trædukker i sine magiske bryg.
Pinocchio var bange og forvirret. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Men så huskede han, hvad hans far havde fortalt ham om at følge sit hjerte. Han besluttede sig for at flygte og finde vej tilbage til sin skaber.
Pinocchio løb så hurtigt, han kunne, og ræven og heksen fulgte efter ham. Men Pinocchio var snedig og fandt vej gennem skoven ved hjælp af sin snarrådighed og sin modstandskraft. Han lykkedes til sidst i at komme tilbage til sin skaber, og han var lykkelig over at være i sikkerhed igen.
Fra den dag af var Pinocchio mere forsigtig og klogere. Han vidste, at ikke alt var, som det så ud, og at nogle gange måtte han følge sin intuition og stole på, hvad hans hjerte sagde. Men vigtigst af alt, var han taknemmelig for at have en tryllekunstner, der holdt øje med ham og beskyttede ham mod farer i verden.
Og så lagde Pinocchio sig til at sove, med et smil på læben, velvidende at han havde lært en værdifuld lektion om livet og var i sikkerhed i sine skaberens hænder.
