Der var engang en smuk prinsesse ved navn Isabella, der boede i en stor og imponerende borg. Hun havde alt, hvad hun kunne ønske sig, undtagen én ting: en magisk lampe.
Prinsessen havde hørt om den magiske lampe og dens evne til at opfylde ønsker, men ingen af de tjenere eller vagter, der arbejdede i borgen, havde nogensinde set den.
En dag besluttede Isabella sig for at tage ud på en rejse for at finde den magiske lampe. Hun pakkede sin taske og kaldte på sin trofaste hest, og så var hun af sted.
Efter flere dages rejse gennem skove og bjerge stod prinsessen endelig foran en stor, mørk hule. Hun tog en dyb indånding og gik ind.
Hulen var mørk og uhyggelig, men Isabella fortsatte modigt og snart så hun en lille glød i det fjerne. Hun nærmede sig forsigtigt og så en lille lampe, der lyste op i mørket.
Da Isabella rakte ud efter lampen, skete der noget magisk. Lampegløden voksede og voksede, og pludselig stod en mægtig ånd foran hende.
“Du har befriet mig fra min lampe, og jeg vil opfylde dig et ønske,” sagde ånden.
Prinsessen tænkte på alt, hvad hun nogensinde havde ønsket sig, men hun vidste, at hun ville vælge klogt.
“Jeg ønsker at kunne hjælpe alle mennesker i mit kongerige,” sagde hun efter en lang tænkepause.
Ånden nikkede og tryllede med sin magi. Pludselig var prinsessens kongerige fyldt med mad, tøj og husly til alle dens indbyggere. Folk blev glade og taknemmelige, og Isabella var lykkelig over at have hjulpet dem.
Efter flere dages rejse vendte prinsessen tilbage til sin borg og blev mødt af en stor fest. Hendes undersåtter fejrede hende for at have hjulpet dem alle, og Isabella vidste, at hun havde truffet det rigtige valg.
Hun lagde sig ned i sin bløde seng og tænkte på sin fantastiske rejse. Isabella vidste, at hun ville huske den magiske lampe og dens ånd for evigt, og hun var taknemmelig for, at hun havde fundet den og opfyldt sit største ønske.
