Der var engang en smuk prinsesse, som boede i en stor og flot slot. Hun var rig og havde alt, hvad hun kunne ønske sig, men hun var ikke helt lykkelig. Hun savnede nemlig en prins, som hun kunne dele sit liv med.
En dag, da prinsessen gik en tur i slotshaven, mødte hun en lille frø. Frøen var meget glad og spurgte prinsessen, om hun ville lege med den. Prinsessen var ikke så interesseret i at lege med en frø, men hun tænkte, at det kunne være sjovt at prøve noget nyt.
De legede i lang tid, og prinsessen opdagede, at frøen var en meget klog og sjov lille skabning. De talte om alt muligt, og prinsessen begyndte at føle, at hun havde fået en god ven.
Da det begyndte at blive mørkt, sagde frøen til prinsessen: “Jeg har en hemmelighed, som jeg vil dele med dig, men du må love ikke at grine af mig.” Prinsessen lovede, og frøen fortsatte: “Jeg er egentlig en forhekset prins, som er fanget i frøens skikkelse. Men hvis du vil, kan jeg blive en prins igen, hvis du kysser mig.”
Prinsessen var først lidt skeptisk, men hun besluttede sig for at prøve. Hun kyssede frøen, og pludselig forvandlede frøen sig til en smuk prins. Prinsen takkede prinsessen og sagde, at han altid ville være taknemmelig for hendes mod og venlighed.
Prinsessen og prinsen blev forelsket og blev gift kort tid efter. De levede lykkeligt sammen resten af deres dage og besøgte ofte den lille frø, som stadig var deres ven.
Fra den dag af vidste prinsessen, at man aldrig skulle dømme nogen på deres udseende, og at venner kan findes på de mest uventede steder.
