Engang for længe siden levede der en lille søstjerne i det dybe hav. Hun var den smukkeste af dem alle og havde en hemmelighed. Hun havde en magisk perle, som glødede i mørket og kunne opfylde ethvert ønske. Men hun turde ikke afsløre sin hemmelighed til nogen, for hun frygtede, at perlen ville blive taget fra hende.
En nat, da havet var stille, svømmede en lille fisk forbi og så søstjernen sidde alene på havbunden. Fisken ville gerne være venner med søstjernen, men hun virkede så hemmelighedsfuld og trist. “Hvorfor er du så alene?” spurgte fisken.
Søstjernen kiggede op og så den lille fisk. Hun tøvede et øjeblik, men besluttede sig for at fortælle sin hemmelighed til fisken. “Jeg har en magisk perle, som kan opfylde ethvert ønske,” sagde søstjernen og smilede forsigtigt.
Fisken blev overrasket og spurgte nysgerrigt, hvad hun ønskede sig. Søstjernen fortalte, at hun ønskede sig at opleve verden udenfor havet og se alle de smukke farver på land. Men hun var bange for at forlade havet og miste sin perle.
Fisken forstod søstjernens bekymring og besluttede sig for at hjælpe hende med at opfylde sit ønske. “Jeg vil ledsage dig og passe på din perle,” sagde fisken.
Søstjernen blev glad og takkede fisken. Sammen begav de sig ud på en rejse mod land. De så smukke farver og skabninger, som de aldrig havde set før, og søstjernen var lykkelig. Men en dag, da de var på vej tilbage til havet, blev de angrebet af en stor fisk.
Fisken blev bange og gemte sig i en hule, mens søstjernen blev fanget af den store fisk. Søstjernen var bange og ked af det. Hun tænkte på sin perle og frygtede, at den ville blive taget fra hende.
Men pludselig skete der noget magisk. Søstjernens perle glødede op og sendte en stråle af lys mod den store fisk. Fisken blev blændet af lyset, og søstjernen kunne flygte fri.
Da søstjernen og fisken nåede tilbage til havet, var de lykkelige og taknemmelige for deres venskab og for søstjernens magiske perle. De havde lært, at selvom hemmeligheder kan være farlige, kan de også være magiske og bringe mennesker sammen. Og søstjernen vidste nu, at hun altid kunne regne med sin ven, fisken, når hun havde brug for det.
