Der var engang en ung troldmand, som ønskede at blive den bedste i sit fag. Han havde læst alle bøgerne, trænet sin magi dag og nat, og var nu klar til at tage på en rejse for at bevise sit værd.
Efter flere dages rejse nåede han frem til en mystisk skov, hvor han hørte om en test, som kun de mest magtfulde troldmænd kunne bestå. Troldmanden var nysgerrig og besluttede sig for at tage udfordringen op.
Han blev ledt ind i en stor bygning, hvor han blev mødt af en ældre troldmand. Den ældre troldmand var der for at give ham en opgave, som ville teste hans evne til at kontrollere magien.
Opgaven var simpel: Troldmanden skulle vælge en magisk genstand og bruge sin magi til at bringe den til live. Hvis han formåede at gøre det, ville han bestå testen og blive anerkendt som en af de bedste troldmænd i verden.
Troldmanden valgte en lille sten, som syntes at være uden nogen magisk kraft. Han begyndte at koncentrere sig og bruge sin magi på stenen. Pludselig begyndte stenen at gløde, og der kom en lille skabning ud af den.
Skabningen var en lille fe, som takkede troldmanden for at give den liv. Troldmanden var overrasket over, hvor let det var at bringe stenen til live, men han vidste, at der var mere til testen end det.
Den ældre troldmand forklarede, at testen også handlede om at kontrollere magien. Troldmanden skulle nu bruge sin magi til at styre skabningen og få den til at gøre, hvad han ville.
Troldmanden begyndte at give skabningen ordrer, og den gjorde præcis, hvad han sagde. Troldmanden var lettet over at have bestået testen, men han vidste nu, at det var vigtigt at bruge sin magi med omhu og kontrol.
Han takkede den ældre troldmand og forlod bygningen med en ny bevidsthed om sin magi. Han var stadig på sin rejse for at blive den bedste troldmand, men han vidste nu, at det ikke kun handlede om at have magisk kraft, men også om at bruge den med visdom og kontrol.
Troldmanden gik ud i natten og faldt i en dyb søvn med et smil på læben, velvidende at han havde bestået testen og var et skridt tættere på at nå sit mål.
