Engang for længe siden levede der en mand ved navn Jakob. Jakob var en rig mand, og han havde alt, hvad han kunne ønske sig. Han boede i en stor villa med en have fyldt med de smukkeste blomster og frugttræer. Han havde også en dejlig familie, en hustru og to børn, som han elskede højt.
En dag var Jakob på vej hjem fra arbejde, da han pludselig hørte nogle skrig og råb. Han løb hen til den anden side af vejen, hvor han så en mand, der var blevet overfaldet og lå på jorden. Jakob vidste, at han var nødt til at hjælpe.
Han skyndte sig hen til manden og så, at han var slemt tilredt. Han havde blodige sår og var bevidstløs. Jakob vidste, at han var nødt til at handle hurtigt, så han tog manden op og bar ham til en nærliggende klinik.
På klinikken fik manden den behandling, han havde brug for, og Jakob blev hos ham hele natten og holdt øje med ham, indtil han var stabil. Da manden vågnede op, var han meget taknemmelig for Jakobs hjælp.
Manden fortalte Jakob, at han var en rejsende og havde været på vej til en anden by, da han blev overfaldet. Han havde ingen penge eller nogen måde at komme videre på. Jakob besluttede sig for at hjælpe manden og tilbød ham at blive boende hos ham, indtil han var kommet sig helt.
Manden blev hos Jakob i flere uger, og i løbet af den tid blev han en god ven af familien. Da manden endelig var klar til at rejse videre, takkede han Jakob og hans familie for deres gæstfrihed og barmhjertighed.
Jakob var glad for, at han havde kunnet hjælpe en fremmed og taknemmelig for, at han havde lært en værdifuld lektion om at være en barmhjertig samaritaner. Han vidste nu, at det var vigtigt at hjælpe andre, når de havde brug for det, uanset hvem de var, og uanset hvor de kom fra.
