Engang for længe siden, i en stor cirkuslejr et sted langt væk, boede der en elefant ved navn Max. Max var ikke som de fleste elefanter. Han var en cirkuselefant, der elskede at optræde og underholde publikum. Max var også kendt som den glade cirkuselefant, fordi han altid havde et smil på læben og var en sand mester i sit fag.
Maxs dag var fyldt med træning og optræden. Han øvede sig på at balancere på kugler og stole, jonglere med bolde og spille trompet. Han var en af de største attraktioner i cirkuset, og publikum kom langvejs fra for at se ham optræde.
Men en dag begyndte Max at føle sig trist og ensom. Han savnede sin familie og de store åbne vidder i Afrika, hvor han var født og opvokset. Han følte sig fanget i cirkuslejren og ønskede at vende tilbage til sin hjemstavn.
En nat, da Max ikke kunne sove, hørte han en stemme, der hviskede til ham. Det var en lille mus, der boede i hans stald. Musen spurgte Max, hvad der var galt, og Max fortalte ham om sin længsel efter frihed og sin familie.
Musen tænkte længe og sagde så: “Jeg har en idé. Hvorfor tager du ikke med mig ud i natten og ser på stjernerne? Det kan måske hjælpe dig med at føle dig bedre tilpas.”
Max tøvede først, men besluttede sig så for at følge musen ud i natten. Da de kom udenfor, så Max op på himlen og så tusindvis af stjerner. Han blev øjeblikkeligt betaget af deres skønhed og følte sig pludselig mindre ensom.
Musen sagde: “Se, du er ikke alene. Du har mig, og du har stjernerne. Og selvom du er væk fra din familie, vil de altid være i dit hjerte.”
Max smilede og takkede musen for at hjælpe ham med at føle sig bedre tilpas. Han gik tilbage til sin stald og sov trygt og godt, velvidende at han ikke var alene.
Fra den dag af var Max ikke længere trist og ensom. Han optrådte stadig i cirkuset og underholdt publikum med sit store smil og sin glæde. Og når han ikke var på scenen, tænkte han på sin familie og kiggede op på stjernerne, der mindede ham om, at han aldrig ville være alene.
