Engang for længe siden, da stjernerne endnu var lysende og glitrende i natten, var der en lille dreng ved navn Emil, der drømte om at møde rumvæsener. Han var så fascineret af universet og de mystiske livsformer, der måske kunne findes derude.
En aften, mens Emil lå og stirrede op på stjernehimlen, så han noget, der fik hans hjerte til at hoppe et slag over. En stor, skinnende UFO fløj hen over himlen og landede lige foran hans hus.
Emil var bange, men også utroligt nysgerrig. Han listede ud af sit vindue og hen imod den store, glitrende skib. Da han nærmede sig, åbnede en dør sig, og ud trådte tre rumvæsener. De var små, grønne og havde store, sorte øjne.
Emil var chokeret, men rumvæsenerne talte til ham på et sprog, han forstod. De fortalte ham, at de kom fra en planet langt, langt væk, og at de havde observeret jorden i mange år. De var fascinerede af mennesker og ønskede at lære mere om vores liv og kultur.
Emil var lidt overvældet af det hele, men han var også meget begejstret. Han spurgte rumvæsenerne om alt muligt, og de svarede villigt på alle hans spørgsmål. De fortalte ham om deres egen planet og om deres liv og kultur.
Efter flere timer med snak og sjov, sagde rumvæsenerne farvel til Emil og steg op i deres skib. Emil følte sig helt overvældet af oplevelsen, men også så lykkelig, som han aldrig havde været før.
Da han vågnede næste morgen, troede han først, at det hele havde været en drøm. Men da han kiggede ud af vinduet, så han en lille, grøn figur vinke til ham fra en UFO, der svævede hen over hans hus.
Emil vidste, at han aldrig ville glemme det møde med rumvæsenerne, og han vidste også, at han aldrig ville se stjernerne på samme måde igen.
