Engang for længe siden i en lille skov levede der en lille fe ved navn Liva. Liva var ikke som de andre feer i skoven, hun var anderledes. Hun var ikke så god til at flyve og trylle, som de andre feer var det. Men hun havde en tryllestav, som hun havde fået af sin bedstemor. Hendes bedstemor havde sagt, at tryllestaven var magisk, og den kunne hjælpe hende med at gøre alt, hvad hun ønskede.
En aften, da Liva var på vej hjem, så hun en lille mus, der var fanget i en fælde. Liva vidste, at hun måtte hjælpe musen, men hun vidste ikke hvordan, for hun havde aldrig prøvet at bruge sin tryllestav før. Men hun besluttede sig for at forsøge.
Liva tog sin tryllestav og rørte forsigtigt ved musen. Hun tænkte på, at musen skulle være fri, og så tryllede hun. Pludselig forsvandt fælden, og musen var fri. Musen var så glad, at den dansede rundt om Liva og takkede hende.
Liva var så overrasket over, at tryllestaven virkede, at hun besluttede sig for at øve sig mere med den. Hun vidste, at hun havde en gave, og hun ville ikke spilde den.
Da Liva kom hjem, øvede hun sig på at trylle med forskellige ting. Hun tryllede en blomst til at blive større, en sten til at blive mindre og en gren til at blive til en slange. Hun var så glad for, at hendes tryllestav virkede, og hun kunne ikke vente med at bruge den igen.
Liva faldt i søvn med sin tryllestav ved sin side og drømte om alle de ting, hun kunne trylle. Hun vidste, at hun ville bruge sin tryllestav til at hjælpe andre og gøre verden til et bedre sted.
Den næste dag, da Liva vågnede, var hun klar til at bruge sin tryllestav igen. Hun var ivrig efter at hjælpe andre og gøre en forskel i verden. Og sådan levede Liva, den lille fe, med sin magiske tryllestav, der hjalp hende med at gøre verden til et bedre sted.
