Engang for længe siden, i en fjern og mørk skov, boede en ond heks. Hun var berygtet for at have en sort sjæl og en hjerteløs natur. Hun brugte sin magi til at skræmme og terrorisere landsbyerne i nærheden og tage, hvad hun ville, uden at tænke på konsekvenserne.
En dag besluttede en modig ung mand ved navn Erik, at han ville tage kampen op mod heksen og befri landsbyerne fra hendes terror. Han gik ind i skoven, bevæbnet med sit mod og sin sværd, og fulgte de spor, han vidste, ville føre ham til heksens hule.
Da han nåede frem, stod heksen allerede og ventede på ham, tæt på sin krystalkugle. Hun lo ondt og sagde, “Du er modig, lille mand, men du vil fortryde at have krydset mig.”
Erik svarede modigt, “Jeg vil aldrig fortryde at stå op for, hvad der er rigtigt.”
Heksen lo igen og kastede en sort sky af tåge over Erik. Han kunne ikke se noget, men han kunne høre heksens ondsindede latter omkring ham. Han trak sit sværd og svingede det mod den retning, han troede, heksen var i.
Pludselig blev tågen opløst, og heksen var forsvundet. Erik kiggede rundt og så, at han havde ramt heksens krystalkugle, som var faldet til jorden og knust.
Han vidste, at det var hans chance for at besejre heksen, så han greb sit sværd og løb ind i hulen. Han fandt heksen, som var ved at forberede en magisk formular. Han stak hende med sit sværd, og heksen faldt til jorden.
Erik havde endelig befriet landsbyerne fra heksens terror. Han gik tilbage til landsbyen som en helt og blev hyldet af alle. Men han vidste, at han aldrig ville glemme den onde heks og den farlige kamp, han havde overvundet.
