Der var engang et stort slot på en øde bakketop, hvor et vredt spøgelse huserede. Spøgelset var engang en mand ved navn William, der havde boet på slottet og havde været en rig og mægtig herre. Men hans penge var kommet fra uretfærdige og grumme handlinger, og da hans tid på jorden var omme, blev hans ånd fanget på slottet.
William håbede på at genvinde sin formue og magt ved at hærge slottet og skræmme de nye beboere væk. Han bankede på dørene, slog med kæder og skreg i natten. Ingen turde bo på slottet i mere end et par uger, og det stod nu tomt og forladt.
Men en dag ankom en ung kvinde ved navn Anna. Hun var en modig sjæl og besluttede at tage udfordringen op og bo på slottet. William blev rasende ved synet af hende og gjorde alt, hvad han kunne for at skræmme hende væk. Han hærgede hele natten og råbte og skreg, men Anna holdt stand.
Efter nogle dage begyndte William at genkende Anna. Hun lavede mad til ham og talte til ham om hans liv og hans fejltagelser. Hun forklarede ham, at hans rigdom og magt ikke var det vigtigste i livet, og at han skulle finde fred i sin sjæl.
William lyttede til Annas ord og begyndte at forstå, at hans vrede og grumme handlinger havde ført ham til denne situation. Han indså, at han var fanget på slottet, fordi han ikke havde fundet fred i sit hjerte, mens han var i live.
Efter nogle uger på slottet fandt William endelig fred. Han takkede Anna for hendes visdom og indsigt og forsvandt fra slottet for evigt. Anna fortsatte med at bo på slottet og gav det nyt liv. Hun huskede altid på den vrede ånd, der engang huserede på slottet, og vidste, at hun havde hjulpet ham med at finde fred.
