Det var aftenen før juleaften, og Julenissen var travlt optaget med at pakke de sidste julegaver ind til børnene over hele verden. Han var glad og tilfreds med sit arbejde, men der var noget, der bekymrede ham. Nogle af gaverne var ikke helt almindelige, de var magiske, og han var bange for, hvad der ville ske, hvis de faldt i de forkerte hænder.
Så han besluttede sig for at tage en tur ud i natten for at se, om alt var i orden. Han tog sit magiske tæppe og fløj ud i mørket. Han fløj over bjerge og dale, over byer og landsbyer, og til sidst landede han i en lille, afsidesliggende landsby.
Her opdagede han, at nogle tyve havde brudt ind i en legetøjsbutik og var ved at stjæle nogle magiske julegaver. Julenissen blev rasende, og han besluttede sig for at stoppe tyvene.
Han fløj ind i butikken og råbte højt: “Stop! I kan ikke stjæle de magiske julegaver!”
Tyvene blev bange og løb væk, men de efterlod nogle af gaverne på gulvet. Julenissen samlede dem op og besluttede sig for at give dem til de børn, der havde mest brug for dem.
Han fløj tilbage til sin værksted og pakkede gaverne ind i smukke papirer og bånd. Han skrev navnene på børnene på pakkerne og lagde dem under træet.
Da børnene vågnede julemorgen og så de magiske gaver, blev de fyldt med glæde og taknemmelighed. De legede med gaverne hele dagen og var lykkelige.
Julenissen var også glad og stolt af sig selv. Han havde reddet de magiske julegaver og givet dem til de børn, der havde brug for dem mest. Og så fløj han tilbage til Nordpolen, hvor han fik en lang og velfortjent hvile efter en travl aften.
