Engang for længe siden, i en lille landsby dybt inde i skoven, boede der en ond heks ved navn Morgana. Hun havde længe planlagt at ødelægge byen og alle dens indbyggere. Hendes plan var at forvandle alle i landsbyen til stenstatuer ved at bruge en fortryllelse, som kun kunne brydes med en magisk amulet, som hun havde skjult i sit tårn.
Morgana havde længe arbejdet på sin plan og havde endelig fundet den perfekte nat til at udføre den. En mørk og stormfuld nat, hvor alle i landsbyen var i deres huse og sov. Hun gik ud i skoven og samlede alle de ingredienser, hun skulle bruge til sin fortryllelse.
Da Morgana kom tilbage til sit tårn, begyndte hun at udføre sin magi. Hun kastede sin fortryllelse, og en efter en blev alle i landsbyen forvandlet til stenstatuer. Morgana grinede ondt for sig selv og tænkte på, hvor let det var at ødelægge livet for andre.
Men Morgana havde undervurderet en ting – modstanden hos landsbyens indbyggere. En lille dreng ved navn Thomas havde overhørt heksens plan og var sneget sig op til tårnet for at finde den magiske amulet. Han vidste, at det var den eneste måde at redde sine venner og familie på.
Thomas fandt amuletten og skyndte sig tilbage til landsbyen. Han brugte amuletten til at bryde Morgana’s fortryllelse, og alle de stenede indbyggere blev genoplivet igen. Morgana var rasende, da hun opdagede, at hendes plan var blevet ødelagt.
Men Thomas havde en plan. Han havde brugt amuletten til at forsegle Morgana inde i hendes eget tårn, hvor hun ville blive fanget for evigt. Landsbyens indbyggere var taknemmelige for Thomas’ mod og tapperhed og gjorde ham til deres helt.
Fra den dag af havde Morgana mistet sin magt, og landsbyen levede i fred og lykke. Thomas havde reddet dem alle fra heksens plan.
